Velkommen til Langagergård

Maskinstation i Tune

Langagergård er en maskinstation beliggende i Tune ved Roskilde. Vi tilbyder entreprenørarbejde, grøn service og vinterservice til private, erhverv og det offentlige.

Kontakt os i dag

Vi vender tilbage inden for 48 timer

Års efaring
0
Opgaver hele året
0
Døgnservice i vinterperioden
0 /7
Kundetilfredshed
0 %

Kvalitet hver gang

Din lokale
maskinstation på Sjælland

Langagergård er en maskinstation med base i Tune ved Roskilde. Siden 2007 har vi løst opgaver for private, virksomheder, grundejerforeninger og kommuner over hele Sjælland – og vi ved, hvad der skal til for at få arbejdet gjort ordentligt.

Vores maskinpark er moderne og udstyret til at håndtere alt fra snerydning og saltning om vinteren til grøn service, vejservice og entreprenørarbejde resten af året. Du får én fast samarbejdspartner, der kender forskel på en god og en dårlig løsning – og som altid møder op, når der er brug for det.

Vi betjener hele Sjælland med primært fokus på Storkøbenhavn, Roskilde, Greve, Køge og omegn.

Entreprenørarbejde

Entreprenøropgaver udføres for virksomheder, kommuner og landbrug på hele Sjælland.

Grøn service

Alle opgaver inden for grøn service kan udføres, herunder vedligehold og anlægning af grønne arealer.

Vejservice

Vi tilbyder diverse former for vejservice til virksomheder og kommuner på Sjælland.

Campingvognsopbevaring

Opbevaringspladser tilbydes til campingvogne, autocampere, containere og både.

Vores ydelser

Vi kan hjælpe med følgende opgaver

Hos Langagergård løser vi opgaver hele året rundt. Uanset om du har brug for vinterservice, vejservice, grøn service eller entreprenørarbejde, har vi maskinerne og erfaringen til at klare det – hurtigt og ordentligt.

Når du laver en aftale om vinterservice med Langagergård, behøver du ikke længere bekymre dig om snerydning og saltning.

Hos Langagergård hjælper vi både erhvervslivet, landbruget og boligforeninger med opgaver inden for jordarbejde – året rundt.

Uanset om du har store arealer landbrugsjord, mindre marker eller behov for grubning af jord hjemme i privaten, så står vi klar til at hjælpe dig.

Vi tilbyder fejning ved jordflytning eller på byggepladser med jernplader. Fejning af kørebaner og nødspor på motorveje tilbydes.

Vi udfører alle former for jordarbejde – fra pløjning og harvning til såning af hestefolde og plænegræs – i stort som småt.

Hos Langagergård kan vi tilbyde flere former for græsslåning til virksomheder, landbrug, boligforeninger og kommuner i Roskilde og omegn.

Kvalitet hver gang

Nyplantede træer og hække har behov for vand

For at fremme væksten og sundheden af nye træer og buske, er det essentielt at sikre grundig vanding i starten, efter de er blevet plantet. Regelmæssig vanding af nyplantede træer og hække, gør dem mere modstandsdygtige. Samtidig skabes der en bedre jordstruktur omkring rødderne, hvilket tillader ilt at trænge ned til rødderne. Derfor skal alle nyplantede træer vandes i den første sommer efter plantning. Vi tilbyder mulighed for vanding hver uge.

Vandingen starter i foråret og fortsætter ind til efteråret. Hvor længe der skal vandes i perioden, afhænger af hvor tørt vejret er.

Når træet er fuldt udviklet og har etableret et robust rodnet, er det ikke længere nødvendigt at vande det, da det er bedre i stand til at optage vand.

Dog kan det under særligt tørre forhold stadig være fordelagtigt, at man fortsat vander efter behov. Derved øges modstandskraften for det nye træ eller hækken, så det ikke lider last

Løsninger til alt

Armklippere til traktor

Med vores armklippere til traktor sørger vi for, at du får en alsidig løsning til effektiv vedligeholdelse af hække, hegn, vejrabatter og beplantning. Maskinerne er udviklet til professionelle brugere som kommuner, entreprenører og landbrug, hvor høj kapacitet, præcision og driftssikkerhed er afgørende.

Med græsklipperarmen kan vi nemt slå græsset langs landeveje og lange veje. Armen gør det nemt at arbejde med et bakket terræn. 

Et af de mest populære redskaber er RM 232, som både klipper og findeler grene i én arbejdsgang. Med en arbejdsbredde på 2,3 meter og kapacitet til grene op til 4 cm er RM 232 særligt velegnet til vedligeholdelse af større hegn og kraftige hække. Det dobbelte knivsystem findeler materialet effektivt, så der efterlades et pænt og ryddeligt resultat, samt resterne bliver blæst ind i hækken.

Armklippere kan udstyres med flere forskellige redskaber alt efter opgaven. Til kraftig beskæring og glatte snit i grene anvendes rundsave i LRS-serien, som er ideelle til træbeskæring langs veje og markskel. Til almindelig hæk- og hegnsklipning findes både fingerklippere og rotorbaserede klippehoveder, der sikrer et flot og ensartet resultat – også ved høje arbejds hastigheder.

Blokvogn til udlejning

Lej en blokvogn, med eller uden traktor

Langagergård udlejer Krampe blokvogne til dig, der har brug for at transportere tungt gods — hvad enten det er jord, maskiner eller andet tungt materiel. Vognene er velholdte og klar til brug. Du kan leje alene eller med traktor.

Tekniske specifikationer:

  • Luft- og oliebremser
  • Udtræk med korrekt lys-mærkning
  • Tempo 40 godkendt
  • Lovlig lastkapacitet: 27.000 kg

Vognene overholder vejlovgivningens krav og er klar til opgaven, uanset om du trækker med din egen traktor, eller du har brug for at leje begge dele samlet.

Skal vi tage en snak?

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave!

Har du en opgave, du skal have løst? Vi står klar til at hjælpe – uanset om det er en stor entreprenøropgave eller en mindre opgave i haven. Ring til os eller udfyld formularen nedenfor, så vender vi tilbage hurtigst muligt med et uforpligtende tilbud.

Udfyld formularen

Vi vender tilbage inden for 48 timer